Ansvarlighed for natur og mennesker er kernen i designarbejdet. Uno skabene er designet til fremtiden gennem produktion med omtanke og respekt for naturens ressourcer.
Uno er designet til brug i hverdagen gennem flere generationer og dermed ansvarlig anvendelse af naturens ressourcer. Uno er designet til at kunne tilpasses ændringer i dine behov og dermed til ansvarlig anvendelse.
Uno skabene udtrykker ansvarlighed for natur og mennesker på mange måder. Det gælder både design, fremstilling og anvendelse.
Uno er designet ud fra Vastunovos designfilosofi.
Designfilosofien er enkel. Design skal for det første være ansvarligt, så vi kan give en bæredygtig verden videre til de kommende generationer. Design skal for det andet skabe glæde og trivsel gennem daglig omgang med kvalitetsprodukter, som vi har lyst til at bruge. Sidst men ikke mindst skal design hele tiden udvikle sig, så løsningerne i dag videreudvikles til morgendagens løsninger på morgendagens behov.
Designfilosofien rummer 8 principper, der styrer designarbejdet og tilsammen sikrer ansvarligt design og ansvarlig fremstilling af produkter til din bæredygtige hverdag.
I designarbejdet er livscyklusser et afgørende omdrejningspunkt. Designarbejdet fokuserer på mest mulig recycling og upcykling i alle aspekter af produkternes samlede livscyklus – fra de første skitser og til produkterne efter lang levetid genanvendes i andre sammenhænge.
Design skal skabe lyst til at udfolde sig. Designarbejdet fokuserer derfor på at give brugerne valgmuligheder og mulighed for at skabe et eget unikt udtryk og forny det. Det skaber brugerværdi, ejerskab og omsorg for eget produkt.
Godt design kan nemt tilpasses brugernes behov og ændringer i brugernes behov. Det fastholder glæden ved produkterne og fremmer lang levetid frem for udskiftning eller nyanskaffelser.
Godt design er design som holder til den brug designet er tiltænkt – og gerne til mere end det. Godt design er når robusthed, styrke og anvendelse er tænkt ind fra begyndelsen. Det sikrer lang levetid og færre nyanskaffelser.