Ansvarlighed & Grøn omstilling

Ansvarlighed for natur og mennesker er kernen i designarbejdet. Uno skabene er designet til fremtiden gennem produktion med omtanke og respekt for naturens ressourcer.

Uno er designet til brug i hverdagen gennem flere generationer og dermed ansvarlig anvendelse af naturens ressourcer. Uno er designet til at kunne tilpasses ændringer i dine behov og dermed til ansvarlig anvendelse.

Ansvarlighed i Uno

Uno skabene udtrykker ansvarlighed for natur og mennesker på mange måder. Det gælder både design, fremstilling og anvendelse.

Udforsk detaljerne om ansvarligheden i Uno skabene.

Designfilosofi

Uno er designet ud fra Vastunovos designfilosofi.

Designfilosofien er enkel. Design skal for det første være ansvarligt, så vi kan give en bæredygtig verden videre til de kommende generationer. Design skal for det andet skabe glæde og trivsel gennem daglig omgang med kvalitetsprodukter, som vi har lyst til at bruge. Sidst men ikke mindst skal design hele tiden udvikle sig, så løsningerne i dag videreudvikles til morgendagens løsninger på morgendagens behov.

Designfilosofien rummer 8 principper, der styrer designarbejdet og tilsammen sikrer ansvarligt design og ansvarlig fremstilling af produkter til din bæredygtige hverdag.

Design essentials

Designarbejdet fokuserer på de essentielle ting, vi omgiver os med. De ting som vi anvender mest, de ting vi ikke kan undvære. Fokus på de essentielle ting mindsker unødvendig produktion og unødvendigt forbrug.

Design in and for cycles

I designarbejdet er livscyklusser et afgørende omdrejningspunkt. Designarbejdet fokuserer på mest mulig recycling og upcykling i alle aspekter af produkternes samlede livscyklus – fra de første skitser og til produkterne efter lang levetid genanvendes i andre sammenhænge.

Design for user responsibility and needs

Brugernes ønsker og behov er udgangspunktet for godt design. Når produkter matcher brugernes behov og ønsker, får produkterne værdi og dermed betydning. Deraf følger også omsorg for produkterne og lang levetid.

Design for creativity

Design skal skabe lyst til at udfolde sig. Designarbejdet fokuserer derfor på at give brugerne valgmuligheder og mulighed for at skabe et eget unikt udtryk og forny det. Det skaber brugerværdi, ejerskab og omsorg for eget produkt.

Design the versatile

Godt design kan anvendes til flere forskellige formål. Når samme produkt kan anvendes til flere formål, får vi færre produkter, som dermed kan være med høj kvalitet. Det fremmer også en ansvarlig brug af naturens ressourcer.

Design the customizable

Godt design kan nemt tilpasses brugernes behov og ændringer i brugernes behov. Det fastholder glæden ved produkterne og fremmer lang levetid frem for udskiftning eller nyanskaffelser.

Design the durable

Godt design er design som holder til den brug designet er tiltænkt – og gerne til mere end det. Godt design er når robusthed, styrke og anvendelse er tænkt ind fra begyndelsen. Det sikrer lang levetid og færre nyanskaffelser.

Design everything, not only surface

Godt design er design som gennemtrænger hele produktet fra inderst til yderst. Godt design integrerer form, funktion, materialer og anvendelse – med ansvarlighed som samlende punkt.